- Onsdag, 27. maj 2015

Hans Christensen.
STØVRING: Nu åbner Meny i Støvring. Og den 30. maj inviterer købmand Hans Christensen til housewarming i det nye fødevaremarked med masser af gode tilbud og friske ferskvarer og dagligvarer til skarpe markedspriser.
- Vi kalder os et fødevaremarked, for vi vil gøre mere for kunderne end det, de kender fra et almindeligt supermarked. I Meny holder vi af mad. Vi er et moderne fødevaremarked og Støvrings første og eneste af slagsen. Vi er til for alle madelskere, der ønsker inspiration i hverdagen, god faguddannet vejledning og de sæsonfriske varer, når de er allerbedst, siger købmand Hans Christensen.
Der er masser af gode grunde til at lægge vejen forbi Menys housewarming. Lørdag og søndag byder nemlig på en overflod af gode åbningstilbud, der viser, hvad Meny kan og vil som fødevaremarked. Butikken åbner officielt kl. 8.00 lørdag, hvor man byder på rundstykker fra Jacobsens Bageri og kaffe.
Lørdag og søndag vil der være popcorn, balloner og slush ice til børnene. Aben ”Rynke” og hanen ”Cornelius” deler smagsprøver ud. Både lørdag og søndag vil der være smagsprøver i delikatessen og vinsmagninger i vinafdelingen.
Deltag også i konkurrencerne om flotte gavekurve.
Mød din madarbejder
Det er Menys madarbejdere, der byder velkommen i butikken. Og A-et i madarbejdere er ikke en trykfejl. Det understreger, at i Meny er maden i centrum, og at madarbejderne er fagfolk, som kender deres varer til bunds og har gennemført et stort efteruddannelsesprogram op til åbningen af Meny.
- Vores madarbejdere står klar fra dag ét til at hjælpe og inspirere kunderne med viden om dagens varer, idéer til måltidet og råd om alt fra stegetider til velegnet tilbehør og drikkevarer. Vi glæder os vildt til at byde velkommen i Støvrings nye fødevaremarked, og selvom vi sætter kvalitet og faglige service i højsædet, har vi altid små 1.000 dagligvarer til skarpe markedspriser, siger købmand Hans Christensen.

