- Tirsdag, 2. juni 2015
Kristina og Katrine har været i praktik i foråret som en del af deres produktionsskoleforløb på Rebild Produktionsskole. For begge piger resulterede praktikopholdet i at de begge fik tilbudt mesterlære.

Kathrine er påbegyndt mesterlære hos Nørager Bageri.

Også for Kristina er et praktikophold medvirkende til, at hun nu er i mesterlære hos Romulus Spa & Wellness.
STØVRING: Kristina var i praktik ved Skallerup Seaside Resort og begyndt efterfølgende i mesterlære som kosmetikkerelev i Romulus – Spa & Wellness.
For Katrines vedkommende var hun i praktik på Nørager Bageri og er efter praktikopholdet begyndt i mesterlære som bager.
- Begge piger har været initiativrige, motiverede, stabile og været interesserede i at yde en god indsats, fortæller forstander Peter Pilgaard fra Rebild Produktionsskole. - De har vist
interesse for faget, og har været det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Yderligere fem elever har i år fået EGU-elevplads via et succesfuldt praktikophold. Én har fået elevplads inden for køkken-/kantineområdet, én har fået elevplads som gulvlægger og de tre andre har fået elevplads inden for industriområdet.
- Det er dejligt at se, hvor tilfredse og stolte eleverne bliver, når det lykkes at få en elevplads, fortæller Peter Pilgaard.

