- Torsdag, 22. oktober 2015
Støvring ID og Lokalrådet Støvring-Sørup arrangerer igen borgermøde på Støvring Gymnasium. Denne gang med temaet ”Bosætning og sammenhold i Støvring”.

Peter Møller Madsen fra Nibe Festival kommer med gode idéer til at skabe sammenhold i byen.

Fortsat intercitytog drøftes også på borgermødet.
STØVRING: Peter Møller Madsen fra Nibe Festival kommer og holder foredrag. Vi glæder os til at høre hans version af sammenhold i satellit-byer som Støvring og Nibe.
Vi ved, at Peter Møller Madsen har nogle gode ideer, blandet andet om hvordan vi kan skabe sammenhold og samhørighed i byen.
Vi glæder os også til at høre fra de lokale politikere fortælle, hvad der sker i vores by set fra den politiske vinkel.
Der er gang i meget byggeri rundt om i byen, men vi er spændt på at høre, hvad politikerne arbejder med. Er der nyt omkring skydebanen eller udflytning af materielgården?
Fortsat intercitytog fra Støvring arbejdes der stadig for. Det vil være et stort tilbageslag, hvis vi ikke kan komme sydpå med intercitytoget. Vores påstand er, at det vil gå ud over bosætningen, hvis man ikke kan komme til Aarhus med toget direkte fra Støvring.
Borgmester Leon Sebbelin kæmper heldigvis videre for to togstop i kommunen. Vi glæder os til at høre, hvad status er i den sag.
Alle er enige om, at byen har behov for et større motionscenter. Støvring Svømmehal har fået et tilsagn om kommunalt tilskud til en udvidelse. Hvornår sker der noget? Det regner vi med at få belyst denne aften.
Interesser dig for din by og vær med til at gøre den til et bedre sted at bo i, og mød op til borgermødet onsdag den 28. oktober på Støvring Gymnasium.

