I Aarestrup har man siden afslutningen af 2. verdenskrig haft den årlige tradition at højtideligholde årsdagen for befrielsen efter den tyske besættelse 4. maj 1945.

Lokale spejdere bar Dannebrog og Union Jack ind i kirken til tonerne af Prins Jørgens March.

Gunner Kristensen lagde kransen ved kaptajn Guilonards gravsten.

AARESTRUP: Helt præcist hvordan traditionen har udviklet sig gennem årene ved vi ikke, men vi ved hvordan den begyndte, idet byens førstelærer og kirkesanger Th. Johansen i sin dagbog skrev:

Den aften, der blev fred, hejste vi flagene i byen og samledes cirka 80 mennesker ved genforeningsstenen, hvor vi sang ”Vor Gud han er så fast en borg” og flere fædrelandssange.

Den 5. maj kom 3. og 1. klasse i skole mens kirkeklokken kimede freden ind. Da Niels Jensen var færdig, gik vi med børnene op i kirketårnet, hvorfra vi sang Vor Gud han er så fast en borg og Nu takker alle Gud. Det kunne høres over hele byen, helt op til præstegården og op til Jens M. Jensen, og mælkekusken, der kørte fra mejeriet med mælk, sang med på vejen. Om aftenen samledes over 100 mennesker i Forsamlingshuset, hvor vi sang fædrelandssange og salmer.
I al almindelighed havde Aarestrup ikke mærket noget særligt til krigen bortset fra de almindelige fortrædeligheder med varemangel, indskrænkning i trafikken, lejlighedsvis gennemfart af tyske soldater, der købte kager hos bageren og så et udgangsforbud, man i øvrigt ikke tog særlig højtideligt. Dog var der én begivenhed, der gjorde et enormt indtryk på byens borgere. Det var da et britisk bombefly styrtede ned tæt ved byen ude i Torstedlund Skov natten mel-lem 20. og 21. april 1945, altså kun et par uger før krigens afslutning. Elleve unge soldater mistede livet ved den lejlighed.
Ligene af de omkomne blev af tyskerne kort efter nedstyrtningen fjernet, og ingen vidste, hvor de var begravet. En mindesten, kaldet ”Flyverstenen” blev rejst på nedstyrtningsstedet i efteråret 1945.
Der blev gættet på, hvor de omkomne var begravet, men selv om der blev ledt ihærdigt efter dem, blev de ikke fundet. Det var først over to år senere, nemlig 14. juni 1947, at skovarbej-der Kristian Kristensen gik i skoven på nedstyrtningsstedet med sin hund ved navn Svendsen, at mysteriet blev løst. Hunden fik færten af noget, begyndte at grave, hvilket gjorde Kristian inter-esseret, så han stak sin stok ned i jorden på stedet, og kunne på stanken konstatere, at han havde fundet de omkomne, som folk fra Aarestrup fik gravet op i løbet af natten. Dagen efter blev de døde lagt i kister, hentet fra Hobro og Randers. I løbet af kort tid ankom britiske eksperter, som formåede at identificere halvdelen af de omkomne med sikkerhed. 22. juni blev de begravet under deltagelse af 600 mennesker på Aarestrup kirkegård. Sognepræst Harald Davidsen, der stod for begravelsen, talte ud fra Nordahl Griegs ord De gav det bedste, de døde, de ukendte venner. De gav os en dag til at bruge, rakt med forkullede hænder.
Mindet om denne begivenhed er siden da koblet på den årlige befrielsesgudstjeneste, idet der efter gudstjenesten lægges krans på de omkomnes grave, der findes vest for kirkens tårn. Den, der lægger kransen, har altid været en person med tilknytning til begivenhederne tilbage i 1945 og 1947. I år var det Kristian Kristensens søn Gunner Kristensen, der lagde kransen. Det kan nævnes, at for tre år siden var det Ann Jordan, datter af en af de omkomne, der lagde kransen, for to år siden Knud Risager, der var med til at levere kisterne i skoven og sidste år Birgit Lundgaard, der som ung pige af egen drift havde puslet om gravene og lagt blomster ved gravstenene. For to år siden deltog desuden et af besætningsmedlemmerne søster fra Wales med sin familie i højtideligheden.
Gudstjenesten i den næsten fyldte Aarestrup kirke indledtes med at medlemmer af den lokale spejdergruppe bar Dannebrog og det britiske Union Jack ind i kirken ledsaget af Prins Jørgens March, der var BBC’s kendingsmusik til deres udsendelser til Danmark under krigen, spillet for fuldt udtræk af organist Anette Kjær.
Som tema i sin prædiken havde sognepræst Svend Schultz-Hansen valgt det dobbelte i anledningen til denne særlige gudstjeneste, nemlig dels glæden ved at krigen var slut i 1945 og sorgen over de mange dræbte og i særdeleshed de elleve unge mænd, der ligger begravet på kirkegården. Efter at gudstjenesten var sluttet med frihedssangen En lærke letted gik alle over til de elleves gravsted, hvor Gunner Kristensen lagde kransen, pyntet med de britiske farver rødt, blåt og hvidt, ved kaptajn Nicodeme Guilonards gravsten. Afslutningsvis sang man salmen Altid frejdig når du går.
Efter højtideligheden i kirken og på kirkegården var der sammenkomst i Aarestrup Forsamlingshus lige over for kirken. Her blev der serveret kaffe og æblekage samt sunget en håndfuld sange fra Højskolesangbogen akkompagneret af organist Anette Kjær. Gunner Kristensen fortalte om sin far Kristian Kristensen og om, hvad han havde hørt om begivenhederne tilbage i 1947. Niels Nørgaard Nielsen fra Støvring lokalhistoriske Forening supplerede med at fortælle om opgravningen af de omkomne, begravelsen og om omflytningen af fire af kisterne i 1948 foranlediget af to officerer fra den britiske gravkommission.