Et udsnit af den store park ved Vemb.

Tirsdag den 12. august kører Støvring Seniorer på sommertudflugt til Flamingo Naturpark ved Vemb, som er en vestjysk naturperle, der gennem årerne er blevet forkælet og puslet om og nu fremstår som Flamingo Naturpark.
Knud Christensen har sammen med naboerne Johnny Albrechtsen og Lissi Lauman, gennem det meste af voksenlivet puslet om haven - og hele tiden udvidet med små oaser, blomster, søer og små pavilloner.
Deltagerne får en rundvisning i den 60.000 kvadratmeter store park, hvor der blandt andet er brugt 700 ton kampesten for at bygge de smukke volde og stier til Styk Kloster, som er en nyopført klosterruin, men med historie gemt i stenene. Klostret er opført efter mål og beregninger fra Testrupgaard ved Aalestrup. Ruinen består blandt andet af 250 ton granit- og kampesten samt flere ton munkesten, som har været brugt i gamle huse og ejendomme i området - deraf navnet Styk kloster.
Under rundvisning i parken går ejeren med rundt og fortæller, hvad der er sket de seneste 29 år.
Parken blev først rigtig kendt, da Søren Ryge for et års tid siden havde én af sine altid gode udsendelser derfra.


e-max.it: your social media marketing partner