- Mandag, 21. september 2015
Søndag den 20. september blev Støvring Marathon for tredje år i træk skudt i gang ved Støvring IF’s klubhus.

Søndag den 20. september lød startskuddet til det første Støvring Marathon.

Bo Stenvang bød velkommen til Støvring Marathon.

STØVRING: Løberne skulle løbe en bestemt rute på ca. 5,3 km i det naturskønne område ved Mastrup Søerne og i Støvring by. Ruten var lidt kuperet med start- og målsted ved klubhuset. Det var også her, at løberne kunne få depoterne fyldt op med vand, saft, cola, frugt, slik og kage.
Foruden marathondistancen var der også mulighed for at løbe en halvmarathon, 5 eller 10 km.
Langs ruten var der masser af tilskuere til at heppe på deltagerne, og vejret var også med mange løbere, som fik en god oplevelse.
Efter løbet var der kaffe/the og kage i klubhuset og mulighed for at snakke om dagens løb.
Initiativtager til Støvring Marathon er Bo Stenvang, der efter de sidste to års successer havde valgt at lægge kræfter og energi i at arrangere Støvring Marathon 2015.
Efter løbet fik Bo Stenvang rigtig mange positive tilkendegivelser fra deltagerne, så mon ikke også der bliver marathon i Støvring næste år?

