”Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed”, kommer han som konge af Himmeriget og holder dom over verden, og Jesus er alene med disciplene, hvor han taler om verdensdommen. Alle folkeslagene, og det er hedningefolkeslagene, skal deles op i to grupper, får og bukke. Der er altså i alt tre grupper, hvor den første er disciplene, som er ”disse mine mindste brødre”, den anden er fårene og den tredje er bukkene.
I de foregående tre lignelser har Jesus talt om disciplene og verdensdommen, men i denne lignelse taler han om folkeslagene og verdensdommen, men det væsentlige i lignelsen om verdensdommen er stadig Jesu forhold til disciplene. Jesus er eet med hver enkelt af sine disciple og belønner grænseløst enhver nok så ringe kærlighedsgerning, der bliver gjort imod dem, for: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre har I gjort imod mig”.
Lignelsen om verdensdommen er Jesu kærlighedserklæring til sine disciple, for han fortæller, at han er eet med hver enkelt af os. Vi hører, at dommen over folkeslagene er den samme som dommen over disciplene, for dommen fældes alene ud fra den enkeltes forhold til Jesus: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”.
Jesus formaner disciplene til årvågenhed i forhold til sit komme, og folkeslagene til årvågenhed i forhold til disciplene, for Jesus er eet med hver enkelt af os, og lige så lidt, som vi véd, hvornår Jesus kommer, lige så lidt véd folkeslagne, hvem der er hans disciple, og alle gør derfor klogt i at betragte ethvert menneske som hans discipel.