- Tirsdag, 25. november 2014



STØVRING: Støvring Seniorer havde tirsdag den 18. november arrangeret en koncert i Stubhuset med danske Kirstine Stensrød Quortrup og norske Trond Stensrød Markussen. Duoen, som optræder under navnet ”Orditone”, gav de mange fremmødte en varm og god oplevelse med smukke sange og salmer, hvortil der ofte blev knyttes en interessant historie, som gav en ekstra dimension til koncerten.
Der var også en del sange, som publikum kunne synge med på, og idet ”Orditone” med deres musik formår at iklæde livets facetter en tonedragt af varme, glæde og eftertænksomhed, gav det publikum en unik oplevelse.
De mange fremmødte og Støvring Seniorer kan se tilbage på en yderst vellykket eftermiddag.

