- Onsdag, 10. juni 2015
Weekenden var spækket med oplevelser i Guldbæk i forbindelse med afvikling af Guldbæk Løbet og Guldbæk Festival. Igen havde Hovhedegaard Hestecenter lagt fold til festivalplads.

Mange valgt at løbe i Guldbæk denne grundlovsdag.

Lørdag åbnede Guldbæk Festival.

Mere end 90 unge talentfulde musikere var tilmeldt festivalen.

GULDBÆK: Fredag middag mødte de første løbede op på festivalpladsen. Her var rutinerede løbere, motionsløbere, familier som løb sammen og de som blot tog glad imod muligheden for en fem km trampetur i det smukke terræn.
Til arrangørernes store glæde havde mange valgt at løbe i Guldbæk denne grundlovsdag - så efter opvarmning kunne 200 løbere sendes afsted på ruter fra 3,5 km til halv-maraton trail.
Oplevelser på pladsen var der mange af med bålsted hos spejdere, kunstudstilling i vinmarkerne, musik fra scenen i teltet og ved målstregen fra Per Iversens blæseinstrumenter. Vejret var i løbernes favør, en lidt strid vind, dog - men sol og blå himmel. Da var da også mange der nød sommerdagen på plænen, mens de sidste løbere kom i mål. Særligt trail ruten fik stor ros, den var udfordrende og smuk. Mon ikke der er startet en tradition?
Lørdag åbnede Guldbæk Festival for forstærkerne og den store mobilscene for femte gang. Efter en festlig åbning med den lokale børnehave Guldklumpen, indtog Anders og Katrine, kendt fra Lille Nørd scenen, og det fik smilet frem og humøret i top hos de mange fremmødte børn som voksne – mon det også var derfor solen brød igennem de lidt tunge skyer som hurtigt blæste væk, og gav plads til solen og den blå himmel?
Mere end 90 unge talentfulde musikere var tilmeldt festivalen, og gav den gas med genre fra rap til soul, blues og rock. Igen er professionel scene, lys og lyd i fokus sammen med et VIP backstagemiljø for de unge musikere.
På festivalpladsen var der masser af børneunderholdning, med aktivitetstelt, rollespillere og ballon-kunstner.
Mere end 600 musikglade børn, unge og voksne nød en – om end lidt blæsende – sommerdag.
Da de sidste toner var klinget af på den store scene, åbnede ”pub’en” i det store festtelt, og både lokale og gæster fra festivalen kunne købe Guldbæk-gryde, hvile festival-benene, nyde lidt livemusik fra den nye scene i teltet eller dyste om at banke søm i blokken. Mon ikke solen var på vej op, da de sidste gæster lukkede og slukkede efter en begivenhedsrig weekend?

