Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Torsdag den 6. marts var der Limfjordsaften i Sognegården i Støvring.

STØVRING: Torsdag den 6. marts havde 90 glade mennesker fundet vej til Sognegården ved Støvring kirke for at deltage i en stemningsfyldt aften med Limfjorden som tema, og med en lækker to retters menu inspireret af Limfjordens herligheder, fantastisk stemning og god musik leveret af gruppen Fjordsind.
I spidsen for musikgruppen Fjordsind står folkemusikeren Jens Jeppesen. I efteråret 2013 udførte han en længere og sammenhængende Limfjordsturné på kryds og tværs fra Thy i vest til Hals i øst. Limfjordsturnéen foregik med 12 koncerter i geografisk udvalgte kirker langs Regionens Limfjordsland. Med på Limfjordsturnéen var også violinist Esben Kjær samt pianist, saxofonist og harmonikaspiller Christian Libak. I forbindelse med efterårets turné har Jens Jeppesen komponeret tolv nye danske sange med udgangspunkt i livet i og omkring Limfjorden på godt og ondt.
Deltagerne i Limfjordsaftenen havde en herlig aften sammen i selskab med gruppen Fjordsind. Den dejlige musik og vedkommende tekst bidrog til refleksion over eget ophav, identitet og oplevelser ved Limfjorden.
Arrangørerne kan se tilbage på endnu et vellykket og velbesøgt arrangement i Sognegården.


e-max.it: your social media marketing partner