- Tirsdag, 30. april 2013

I den forgangne weekend blev årets anden afdeling af EM i rallycross (ERX) kørt i Portugal, og endnu engang var Ulrik Linnemann repræsenteret på præmiepodiet. Med stabil og taktisk kørsel leverede Ulrik Linnemann fire top-5-placeringer i de indledende heats, og vandt overbevisende semifinalen. I den endelige finale blev det til en flot tredjeplads.
Finalen startede bedst muligt for Ulrik Linnemann, som i en periode førte i det skrappe felt. Efter en intens kamp, og efter alle kørerne havde været gennem det alternative spor, endte løbet med en flot tredjeplads.
Med den placering - sammenholdt med de fire flotte heats - kunne Ulrik Linnemann tilføje 24 point til mesterskabet, hvilket betyder en nuværende flot førsteplads i mesterskabet. Han er dog tæt forfulgt af svenskeren Erik Farén på andenpladsen og russeren Ilder Rakhmatullin på tredjepladsen

