AARESTRUP: En ny, spændende sæson står for døren, når Aarestrup-Haverslev Voksenkor begynder igen mandag den 26. august. Koret øver hver mandag aften i konfirmandlokalet i Aarestrup præstegård, og nye sangere er meget velkomne. Der kræves ingen forudsætninger for at være med udover evnen til at synge rent.
I Aarestrup-Haverslev Voksenkor er der plads og udfordringer til alle, både begyndere og mere øvede, idet repertoiret og sværhedsgraden nøje tilpasses korets sangere. Repertoiret er blandet og i forskellige stilarter, lettere rytmiske satser og mere traditionelle arrangementer og masser af gode tekster og smuk musik. Øve-aftenerne rundes af med kaffe og fællessang fra højskolesangbogen.
Koret medvirker ved gudstjenester i Aarestrup og Haverslev kirker i forbindelse med høstgudstjeneste, 1. søndag i advent, palmesøndag m.m. Korsæsonen slutter midt i maj med en forårssangaften, hvor repertoiret er af mere verdslig karakter.


e-max.it: your social media marketing partner