Himlen er blå, solen skinner og der er fyldt med glade børn og voksne overalt i landbyordningen i Ellidshøj, ikke kun pga. vejret, selvom det viste sig fra sin bedste side. Men fordi der skulle hejses et flag, og det var ikke et helt almindeligt flag, det var nemlig Grønt.

Tina French Nielsen fik den store ære at hejse flaget.

Landsbyordningen har arbejdet hårdt for at blive godkendt til ”De grønne Spirer”, og belønningen er det store grønne flag.

 ELLIDSHØJ: Landbyordningen har arbejdet hårdt med at blive godkendt som ”De grønne spirer”, som er et projekt, som friluftsrådet har sat i værk, for at få børn og unge til at være aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø. Friluftsrådet arbejder centralt og lokalt for at fremme friluftslivet i de enkelte kommuner. Målet er gode fysiske rammer, en rig natur og et bredt udbud af tilbud til borgerne om et aktivt friluftsliv.
Det flotte arbejde pædagogerne har udført med børnene, og som selvfølgelig fortsætter fremover, belønnes med et grønt flag fra friluftsrådet, som bevis på at institutionen har fokus på ude-liv, natur og miljø samt en grøn og sund hverdagskultur.
Rådmand for skoleforvaltningen, Tina French Nielsen, fik den store ære af at hejse det grønne flag, hvilket hun formåede at gøre på en god og yderst imødekommende måde, hvor hun fik børnene inddraget. Tina French Nielsen havde forinden flaghejsning, også besøgt, skolen hvor hun fik indblik i skolens arbejde med skolereformen, dialog med ledelsen, lærerne, skolebestyrelsesformanden, og elevrådsformanden.


e-max.it: your social media marketing partner