I Støvring har Stubhuset og Spar Nord Bank, Område Rebild, netop indgået et nyt treårigt sponsorat. Både direktør i Spar Nord, Lisa Kjær og daglig leder hos Stubhusett, Helle Jørgensen, ser frem til fortsat godt samarbejde de næste tre år.

Daglig leder i Stubhuset, Helle Jørgensen (tv), ser frem til at fortsætte samarbejdet med direktør i Spar Nord, Område Rebild, Lisa Kjær.

INSERAT: Kultur- og forsamlingshuset Stubhuset i Støvring har netop modtaget endnu et tre-årigt sponsorat fra den mangeårige samarbejdspartner Spar Nord Bank, Område Rebild. Den daglige leder Helle Jørgensen er glad for forlængelsen af sponsoratet og ser frem til at fortsætte samarbejdet i de kommende år.
- Det er en stor økonomisk håndsrækning for vores kulturhus, fordi vi er så afhængige af et solidt økonomisk fundament, hvis vi også i fremtiden skal tilbyde interessante kulturudbud for borgerne. Blandt andet vil årets nytårskoncert være umulig at gennemføre, hvis ikke vi havde Spar Nord som sponsor, forklarer Helle Jørgensen.
- Selv om vi har mange frivillige, er vi stadig en selvejende institution, der har begrænsede midler, og derfor nyder vi ekstra godt af Spar Nords engagement, fortsætter hun.

Lokalsamfund vigtigt
Hos Spar Nord er direktør Lisa Kjær også godt tilfreds med, at banken nu har forlænget sponsoratet af Stubhusett med tre år.
- Samarbejdet med Stub-
huset har efterhånden stået på i mange år, og vi har en gensidig respekt for hinanden. Derfor var det naturligt fortsat at støtte Stubhuset. Samtidig giver sponsoratet os også mulighed for at støtte det lokale foreningsliv bredt. Vi støtter jo indirekte alt fra banko til danseskole, når vi sponsorerer Stubhuset, forklarer hun.
Ud over at støtte lokalsamfundet giver sponsoratet også banken mulighed for at pleje både nuværende, men også kommende kunder, mener Lisa Kjær.
- Sponsoratet åbner for, at vi kan tage kommende og nuværende kunder med til koncerter eller årets revy. På den måde giver vi vores kunder en unik oplevelse, der er med til at styrke relationerne mellem kunderne og Spar Nord. I banken arbejder vi nemlig på, at vi skal være tættere på både kunder og lokalsamfundet, fortæller hun.  
Udover at være en del af handelsstandsforeningen, er Helle Jørgensen også for kort tid siden blevet stemt ind i bankrådet i Spar Nord Rebild.


e-max.it: your social media marketing partner