De tre dygtige spillere fra Øster Hornum Idrætsforening.

Tre unge mennesker drog afsted til stævne i badminton i Gistrup lørdag den 7. januar. De var alle spændte og glade. ØHI var repræsenteret i U9B og U11C og U13D.  
Mathias Foldager Andersen spillede for første gang i U11C. Her gjorde han rigtig god figur, og vandt sine to første kampe, men måtte siden hen se sig slået.
Mathias og Cornelius var ude i en gyser af en double, og tabte 21-18 i tredje sæt til dem, som senere gik hen og vandt turneringen. De kæmpede bravt, og der blev udgydt blod, sved og tårer. De kan være stolte af deres præstation.
I U9B vandt Cornelius Holst Christensen guld i single. Med flot og sikkert spil vandt han fortjent turneringen.
I U13D var man repræsenteret af Cecilie Foldager Andersen, som vandt guld i single ved hendes kun andet stævne. Hun spillede flot badminton, og vandt i overlegen stil finalen.
Spillerne skal roses for deres kampgejst og arbejdsiver.


e-max.it: your social media marketing partner