- Tirsdag, 11. november 2014
Af: Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff

STØVRING: Lørdag den 15. november afholder Midthimmerlands Havekreds et spændende arrangement hos Solhøj Blomster i Støvring.
Det er tredje gang, at Solhøj Blomster danner rammen om det hyggelige julearrangement, hvor man kan lave sin egen pyntekrans til f.eks. døren, til sin adventskrans eller andet til pynt i forbindelse med julen.
Der kan købes materialer i forretningen og havekredsen serverer kaffe/the og kage som vanligt, til en fornuftig pris.
Arrangementet er for alle medlemmer såvel som ikke medlemmer af kredsen, og arrangøren håber, at rigtig mange vil tage del i dagen.

