Ulrik Linnemann ser frem til den nye sæson.

I 2011 blev Ulrik Linnemann fra Motorsport Nordjylland (MNJ) kåret som vice-europamester i Rally Cross (RC). Nordjyden hjemkørte sikkert EM-sølvet 2011 i den krævende løbsserie, som strækker sig over løb i 10 nationer: England, Frankrig, Østrig, Ungarn, Norge, Sverige, Belgien, Holland, Finland og Tyskland.
- 2011 blev virkelig min gennembruds-sæson i Europamesterskabet, konstaterer Ulrik Linnemann. - Efterhånden har jeg lært EM-banernes små hemmeligheder at kende, og samtidig får jeg efterhånden konkurrence-overskud til at vælge mine fights mod konkurrenterne med omhu. Jeg scorede således placeringspoints i 9 ud af 10 EM-afdelinger i 2011, og kvalificerede mig til 8 af de 10 A-finaler.
De forøgede krav til passiv sikkerhed i hverdagsbilerne har bevirket en vægtforøgelse på over 100 kilo. Først til 2011-sæsonen slog dette fuldt i gennem til reglementet for Super 1600, som er fastsat af det internationale bilsportsforbund: FIA. Her blev minimumsvægten hævet med 50 kilo til 1.000 kilo (incl. kører), hvor Ulrik Linnemann’s Peugeot 207 Super 1600 tidligere var 70 kilo for tung.
Underlaget i Rally Cross skifter mellem asfalt og grus/kridt flere gange på hver baneomgang, afslutter Ulrik Linnemann. – Derfor er EM-serien henlagt til sommerhalvåret, hvilket uvilkårligt vil give datosammenfald med de danske løb.
EM-premieren 2012 er henlagt til Lydden Hill lidt sydøst for London i England.


e-max.it: your social media marketing partner