- Onsdag, 20. marts 2013
Rebild Sportsrideklub var stærkt repræsenterede til distriktsstævnet i Kallehavegaard Rideklub denne weekend. Rytternes træner, Birgit Kristensen, hjalp med opvarmningen og gode råd under hele stævnet.

Julie lindberg og Miss Nichito.

Niklas Andersen og Moon Light.

Louise Møller Nilsen og Rosa.

Christine Bræmer Biehl og Cosmopolitan.
Niklas Vincent Andersen, Laura Bjerregaard, Julie Lindberg, Louise Pedersen og Caroline Linde Terp deltog for første gang til et distriktsstævne. Alle fem gjorde det rigtig godt.
Niklas havde to ponyer med. Han gennemførte hele fire fejlfri runder i LB klasserne, og mangler dermed kun én fejlfri runde før han rykker op og må ride LA. Det er en virkelige bemærkelsesværdig præstation. Julie Lindberg opnåede to fejlfri runder i LB-klasserne, hvoraf den ene var til en flot andenplads.
Caroline Linde Terp red to fejlfri runder, heraf LB Clear Round i tredje hurtigste tid.
Louise Juul Pedersen red LC, og fik 2 fejlfri runder efter fin ridning.
Laura Bjerregaard, som med sine blot 9 år, må være én af stævnets yngste ryttere, gjorde det rigtig godt, selv om hun ikke red fejlfrit.
Katrine Bruun Laursen, som på det seneste har haft det svært på springbanen, med en pony som er blevet lidt usikker, gennemførte begge hendes LB-klasser uden af blive diskvalificeret.
Louise Møller Nielsen, som havde to ponyer med, havde også lidt problemer, bl.a. med krampe i en lægmuskel midt i en klasse, men var rigtig stolt efter lørdagens klasser. Hun gennemført nemlig hendes første MB uden fejl.
Christine Bræmer Biehl var til distriktsstævne i Hornum Ulstrup på ponyen Roosgårdens Cosmopolitan, hvor de red to LB klasser. Efter flot ridning opnåede de to fejlfri runder og en roset for fejlfri runde i klassen Clear Round.
For Julie Lindberg og hendes pony Miss Nichito var det deres debut på distrikt plan og det gik over alt forventning. Ud af fire LB klasser drog de hjem med 2 bedste tid i LB* B0, ud af 27 ryttere fordelt på 3, 2 og 1 ponyer. I LB** B4 fik ekvipagen en flot 2 plads, i meget tæt løb om 1 pladsen, hvor 0,04 sekunder skilte de to ad. En rigtig flot start på distriktplan.

