Børn og voksne havde klædt sig ud til halloween-festen torsdag aften

Børnene havde travlt med forberedelserne til halloweenfesten.

SØNDERUP: Torsdag og fredag var et par festfyldte dage i børnehaven Sommerfuglen i Sønderup.
Torsdag var der halloweenfest, hvor forældre, børn og søskende var indbudt. Der var en ”uhyggelig” stemning, da de ankom til børnehaven. Rigtig mange mødte op til festen og fantastisk mange børn og forældre var udklædte.
Der blev serveret græskarsuppe, der var lavet af det ”kød”, børnene havde taget ud af græskarhovederne dagen før, og dertil blev der serveret blå trylledrik.
Efter spisningen var der en lille konkurrence med spørgsmål om børnehaven.
Som afslutning på festen blev der selvfølgelig serveret lidt halloweenguf, som bestod af ”græskarmandariner” og ”bananspøgelser”.
Fredag mødte børnehaven ind til en jukeboks og masser af god musik, så formiddagen blev hurtigt lavet om til en diskofest, hvor børnene dansede og havde det sjovt.


e-max.it: your social media marketing partner