- Onsdag, 11. september 2013
- på Æblets Dag lørdag den 14. september hos Rosen-Lund Gårdbutik
Du kan nu få det bedste udbytte af dine æbler fra haven og få mostet dem til en sund og forfriskende saft hos Mobilmost. Du afleverer æblerne, og vi moster dem på stedet! Du skal mindst have 50 kg æbler, så slå dig sammen med naboen, hvis det kniber med at have æbler nok.
Ud af 1 kg æbler får du ca. 0,75 liter most, der herefter har ét års holdbarhed. Mosten hælder vi på flaske eller i karton med det samme.
Har du nedfaldsæbler, kan du også få udbytte af dem. Nedfaldne æbler med friske stødpletter, som ikke har udviklet råd, kan nemlig sagtens bruges. Skær blot pletterne væk, og de er klar til Mobilmost. Æbler med råd, mug- og ormeangreb skal til gengæld sorteres fra.
Mobilmost er et mobilt mosteri fra Skive, der bygger på sundhed og de gode råvarer. Mosteriet på hjul besøger i æblesæsonen en række af landets handelsstandsforeninger og plantager, hvor vi moster, pasteuriserer og tapper på stedet. Du går derfra med et færdigt produkt

