- Onsdag, 4. august 2010

Igen i år har man fornøjelsen og æren at få tilberedt maden af en mester, nemlig Ulrik M. Jensen.
SULDRUP: Dette års partyaften har en menu, der får mundvandet til at løbe en anelse. Når man hører følgende sammensætning: Spegeskinke med melon og mandelpesto og brød, bagte laksesider med grov basilikumspanade, hvidløgs marineret tyndsteg, unghanefilet som i provence. Hertil serveres salater efter hvad grøntmarkedet udbyder, kartoffelkage bagt med oregano, flødegratinerede kartofler og porre, samt chokoladebrownie med hindbærsauce og frugt.
Denne menu kan indtages lørdag den 7. august i Stensbohallen. Billetter kan købes i Sparkassen Himmerland i Suldrup.
Igen i år har man fornøjelsen og æren at få tilberedt maden af en mester. Ulrik M. Jensen er udlært på Bodilles Kro i Skagen. Han har senere trådt sine sko hos blandt andre Sallingsund Færgekro, Fur Bryghus og senest som forpagter af Vinderup Hotel. Han har lavet mad for Hans kongelige højhed Prins Henrik. Men endnu mere vigtigt, så sætter han en ære i at lave god mad til Jættefesten i Suldrup.

