Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Stående fra venstre: Holdleder Jørgen Simonsen, Peter Pedersen, Bertel Tarp, John Hove, Claus Anker Hansen, Sefan von Fintel. Jan Tranberg. Træner Vagn Lambech. Jens Gregersen. Siddende: Jørn Jonassen, Ernst Damborg, Vagn Rasmussen, Jørgen Pedersen og Bruno Dodensig.

STØVRING: Den 30. august 2013 er det 35 år siden, at Støvring IF´s Jyllandsseriehold spillede ottendedelsfinale i landspokalturneringen mod Slagelse. Slagelse var på det tidspunkt et af de ”store” hold i landets bedste række, og der var virkelig lagt op til Davids kamp mod Goliat. Rigtig mange fra Støvring valgfartede til Aalborg Stadion, hvor kampen blev afviklet for på den måde at bakke de lokale drenge op. Der var over 7.000 mennesker på lægterne, og de kunne konstatere, at det langt ind i kampen var en jævnbyrdig kamp, men til sidst måtte Støvring-drengene bøje sig for overmagten og de tabte kampen med 6-1.
Året forinden var Støvring IF også kommet til ottendedelsfinale, men tabte i Odense til B 1909. Kendetegnende for begge år var, at Støvringholdet spillede med en selvtillid og kampgejst, der fuldstændigt overrumplede holdets modstandere og på den konto blev flere klubber fra såvel 2. som 3. division sendt ud af pokalturneringen.


e-max.it: your social media marketing partner