En mand kommer hen til Jesus og siger: ”Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum…”. Besættelse kender vi. Fjenden kan bryde ind og besætte landet. Tanken om rigdom, magt og hævn kan slå ind og besætte et menneske og brede sig som en virus på hele harddisken indtil den er fyldt op, og mennesket er opfyldt af noget, der slår ud som bylder. Besat af tanken om at vinde, en medalje! Besat af det gode er der ikke noget, der hedder, for det gode er vi skabt til, men vi fristes til at lukke andet ind for at smage magtens sødme.
”Alt er muligt for den, der tror”, siger Jesus og  sandt er det, for tro er fællesskab med det, vi tror på. Det véd vi fra hverdagen, at det vi tror på, det bliver vi eet med. Jeg tror på dig og din kærlighed til mig og dermed bliver vi eet med et andet menneske. Jeg tror, at jeg kun ondt i vente og at magt og rigdom giver livet mening. Den tro former os og forkrøbler vore sind og tanker!
Jesus siger til drengens far, at han skal tro på ham, men hans disciple kunne ikke, og kan han så selv, denne Mester, og derfor siger han: ”Jeg tror, hjælp min vantro!”. Jeg kan ikke tro – hjælp, hvis du formår! Og Jesus siger, at alt er muligt for den, der tror: Du tror ikke, nej og derfor kan du heller ikke og derfor kan mine disciple heller ikke, men jeg tror! Og derfor er alt muligt for mig! Jeg tror af hjertet på min Gud og Skaber og jeg er derfor eet med ham – og derfor kan jeg gå ind i dit liv, ind midt i det alt sammen og gøre din dreng rask, for jeg tror… og alt er muligt for den, der tror.