Der er brug for flere frivillige indsamlere i Sønderup, Suldrup, Støvring, Sørup og Gravlev, når man den 10. marts går til kamp mod sult og fattigdom ved Folkekirkens Nødhjælps årlige Sogneindsamling.

I flygtningelejren måtte Annet Nyirabazairwa se afmægtig til, mens Leya på to år blev svagere og svagere. Leya blev reddet, og med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp arbejder Annett nu på at blive selvforsynende og uafhængig af fødevarehjælp.

Da Annet Nyirabazairwa og de andre flygtninge nåede i sikkerhed i Uganda, måtte de hente vand i et vandhul, hvor køerne også drikker. Nu har Folkekirkens Nødhjælp boret brønde og sikret rent drikkevand.

Mad er en menneskeret – og der er mad nok på Jorden til at brødføde os alle.  Alligevel lever millioner af familier i så stor fattigdom og sult, at det truer deres liv og helbred.
I november 2012 var Inger Lise Odgaard, leder af Sogneindsamlingen i Rødvig, på selvbetalt studietur til Uganda for at se noget af det sultbekæmpende arbejde, der støttes af Sogneindsamlingen.
- Jeg har set, hvor fantastisk meget forandring man kan skabe med små midler – og jeg har set, at de penge, vi samler ind, bliver brugt godt. Jeg har fået indsigt i Folkekirkens Nødhjælps samarbejde med lokale organisationer, der formulerer og styrer projekterne, og jeg har besøgt familier og landsbyer langt, langt ude på savannen og set, hvordan de er godt i gang med at forandre deres tilværelse, fortæller Inger Lise Odgaard.
Folkekirkens Nødhjælp bekæmper sult gennem akut katastrofehjælp, langsigtet udviklingsarbejde og arbejde for de fattigstes rettigheder. De mest sårbare er kvinder og børn, ikke mindst under krige og katastrofer. Annett Nyirabazairwa og hendes 2-årige datter Leya, der kendes fra årets Sogneindsamlingsplakat, er blandt dem, der har fået hjælp.

Min datter må ikke dø
Annett Nyirabazairwa fra DR Congo måtte flygte over hals og hoved med sine syv børn, da regeringsstyrker og oprørssoldater stødte sammen i hendes landsby. Hun og tusinder af andre søgte tilflugt i en lejr i det sydvestlige Uganda, hvor de måtte hente vand fra et vandhul, hvor køerne også drikker.
Da Folkekirkens Nødhjælp og andre nødhjælpsorganisationer kom til stedet for at hjælpe, blev første prioritet at bore brønde og bygge latriner. Flygtningene fik udleveret nødhjælpsrationer, men Annett fik ikke nok til at brødføde familien. Især den yngste datter, Leya på to år, blev stadig svagere. Til sidst var hun lige ved at dø og måtte indlægges på lejrens klinik for underernærede børn for at overleve. Leya kom sig og har det efter omstændighederne godt.
For at bekæmpe sult og underernæring har Folkekirkens Nødhjælp nu fokus på at hjælpe flygtningene til at dyrke egne afgrøder. Og Annett er i gang. Hun har fået såsæd og undervisning i gode dyrkningsmetoder og har til en start plantet majs på det lille stykke jord, der ligger omkring hendes hytte.
Gå med i kampen mod sult og neld dig som indsamler.