En uge væk fra skolebænken og ud at opleve, hvad det vil sige at arbejde. Det er formålet med den erhvervspraktik, alle 9. klasser skal igennem. Om jeg er blevet klogere på, hvad et typisk arbejdsliv går ud på efter mit praktikophold, det tror jeg ikke. For der virker ikke til at være meget ”typisk” over det socialdemokratiske folketingsmedlem Flemming Møller Mortensens hverdag. Men oplevelsesrigt – det har det været.
Ugen på Christiansborg har været et virvar af forskellige indtryk. Her vil jeg hive et par af de oplevelser, der fylder mest i min erindring, med tilbage til Himmerland.
Tempoet er højt inden for Borgens mure. Omgivelserne er meget royale med store døre og flotte trapper. Skuffelsen rammer mig alligevel, da sikkerhedsenheden viser os vej ind til den ”famøse” folketingssal, for den er ikke ret stor. Fjernsynet snyder. Kameraerne filmer bredt og får salen til at virke større. Ikke nok med det. Da jeg senere på ugen sidder oppe på tilskuerrækkerne og overvåger en afstemning, går det op for mig, hvor lille en rolle salen egentligt spiller i det store politiske spil.
Møde i Kulturudvalget om bevaring af kulturarven - ikke ligefrem det punkt på dagsordenen, jeg synes lyder mest spændende, men stemningen er en hel anden end forventet. Mindre formel. For eksempel begynder Ellen Trane Nørbys baby at græde og skal mades. Folk smiler, og hun siger: ”Ja, jeg er jo ved at være vant til det.”
Dybe og lyse sangstemmer blandes til den fællessang, der starter gruppemødet hos Socialdemokraterne. Det store rum danner rammen om mange forskellige diskussioner, og det er spændende at være en flue på væggen.
Tilbage i folketingssalen. Snakken kvæles, da Mogens Lykketoft ringer med klokken i den store sal, og Ellen Trane Nørby går til talerstolen - nu uden baby. Medier kommer på dagsorden. Alle otte partiers ordførere skal op på talerstolen for at fremføre partiets holdning. Bred enighed.
Lidt over middag torsdag kører en stor grøn bus ind foran Christiansborg. Først hopper en lille pige i ridetøj, ud af bussen og løber over til sin hest. ”Travsport er kultur, fru kulturminister” - demonstranter holder et stort banner op mod Borgens mure, mens ryttere rider deres heste rundt på pladsen.
Det er en sjov fornemmelse at komme så tæt på. Pludselig at stå midt de forskellige sager, man hører hver morgen i radioen. Jeg er i ugens løb vidne til mange samtaler, interviews og debatter om alt fra sundhed til kultur og også atom-affald. Jeg er lige i hælene på Flemming på hans lange traveture rundt på Borgen. Jeg føler mig på intet tidspunkt som en klods om benet på ham, for som han kort svarer, da jeg spørger, om det ikke er stressende hele tiden at have praktikanter rendende, er svaret klart: ”Det skal der være plads til.” Der er ikke så meget tvivl, Flemming står klar med åbne arme. Og jeg er kun glad for, at jeg har fået muligheden.
Dette er højdepunkterne fra min (første) uge på Christiansborg. En typisk hverdag har det ikke ligefrem været, men hvem ved, måske vender jeg tilbage en dag, og så bliver det min hverdag?
Af: Emilie Rejnhold Søndergaard, Skørping Skole, 9. B.