Af: Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff

Lørdag den 5. oktober markerede Støvring Cykler sin 100 års fødselsdag.

Mange lagde vejen forbi Støvring Cykler for at lykønske Jytte Jensen (th) med jubilæet.

Pølsevognen var på plads i baggården.

Linedanserne fra Dusty Boots underholdt gæsterne.

STØVRING: Støvring Cykler kan føres helt tilbage til 1913, hvor smed Carl Jensen startede sin forretning på hjørnet af Viborgvej og Hobrovej. Forretningen solgte oprindeligt cykler, landbrugsmaskiner og maskindele og senere blev der også solgt benzin på adressen. At forretningsområdet har varieret en del fremgår også af bygningens facade, hvor der stadigvæk står Cigarer – Cykler og Symaskiner. Efter Carl Jensens død i 1954 førte hans kone Frida og de to sønner Kaj og Aage Jensen forretningen videre. I 1956 etablerede de Shell i Støvring og senere udevidede Kaj Jensen forretningsområdet i den oprindelige butik med radio og tv. Herudover var det primært cykler, der blev solgt fra butikken.
I 1989 overtog Jytte Jensen, som er tredje generation, forretningen og i årenes løb er forretningsområdet blevet koncentreret mere og mere omkring cykler, knallerter og reparation af disse.
Jytte Jensen fejrede butikkens 100 års jubilæum med masser af gode tilbud, konkurrencer og underholdning med linedanserne fra Dusty Boots. Desuden var der pølser med tilbehør til alle, der lagde vejen forbi for at lykønske Jytte Jensen med forretningsjubilæet.


e-max.it: your social media marketing partner