Af: Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff

Torsdag den 22. maj var der lagt op til et brag af en skolefest på Bavnebakkeskolen.

Glimt fra skolefesten på Bavnebakkeskolen.

STØVRING: Elever og personale har i flere uger arbejdet på dekorationer og udsmykninger, og torsdag morgen gik alle i gang med at stille op, lave mad og pynte skolen til aftenens store fest. I år var temaet for skolefesten ”Lande”.
Festen blev noget af et tilløbsstykke, idet ikke færre end 1000 forældre, bedsteforældre, elever og personale gæstede Bavnebakkeskolen i aftenens løb.
Gæsterne kunne vælge mellem en lang række aktiviteter, blandt andet spøgelsesgang fra Transsylvanien, skihop fra Norge, en forhindringsbane fra Afrika, kasino, diskotek og et væld af små sjove børneaktiviteter.
En utrolig god fest, hvor forældre og børn kunne nyde hinandens selskab i en munter og livlig atmosfære på smukt udsmykkede skole.


e-max.it: your social media marketing partner