- Tirsdag, 21. april 2015

En stolt Danmarksmester, Emilie Aalestrup fra Støvring.

Sidste år blev det til en andenplads til Ikast-holdet og i år en flot førsteplads.
I weekenden deltog Emilie Aalestrup fra Støvring med sit hold fra Ikast i Danmarksmesterskabet for hold i U17 Rækken, og efter en flot sæson, hvor holdet kvalificerede sig til DM efter at være ubesejret i Vestserien (Fyn/Jylland), var troen på et godt resultat stor.
I den indledende pulje vandt holdet over hhv. Roskilde og Gentofte med sikre sejre på 9-0.
I semifinalen mødte holdet et stærkt Højbjergmandskab, men også her hev de sejren hjem med 6-3. Det samme gjorde de i finalen over Greves stærke badmintonhold og igen med 6-3.
Sidste år fik Emilie en andenplads med Ikastholdet, så der var stor glæde, da holdet for første gang i klubbens historie vandt Danmarksmesterskabet for hold efter et meget spændende og flot DM.

