For tredje gang i Stubhusets ”levetid”, fik spillestedet torsdag den 25. oktober besøg af canadiske Bruce Guthro med band. En aften som rigtig mange havde set frem til, og en koncert som havde været udsolgt i pænt lang tid.

Af Henrik Larsen.
Foto: Karsten Frisk.

STØVRING: Der var bestemt høje forventninger at spore blandt koncertgængerne, hvoraf en del havde oplevet Guthro ved hans to første besøg i Støvring, men hvoraf der også var en del publikummer fra det større og større opland, som finder vej til det fantastiske koncerthus i Støvring.
Aftenen blev indledt med en mini ekstra-koncert, idet Bruce Guthro havde taget sin søn Dylan med. Dylan er godt på vej til at blive et stort navn i hjemlandet Canada, og skulle altså så lige promoveres på denne koncerttur med farmand. Det kan man have sine meninger om, men der er ingen tvivl om, at knægten har talent – denne skotske James Blunt – og da han så efterfølgende indgik i fars band på bas, blev promoveringen tilgivet.
Dermed var overgangen til, at Bruce Guthro selv overtog scenen, også ligesom skabt og oplagt. Han kom ind og supplerede sin søn og sang med på nummeret ”Let It Go” fra Bruce Guthros seneste CD ”Celtic Crossing” – et nummer de både har skrevet og altså synger i fællesskab.
Netop ”Celtic Crossing” var omdrejningspunktet eller ”nerven” denne aften i Stubhuset, der fuldstændig stod i keltisk tegn. Når han så lavede afstikkere til sine tidligere albums – primært det første ”Of Your Son” fra 1998 – skete det i nye, keltiske indpakninger, og det må siges, det faldt i god jord. Selvfølgelig fordi det er nogle gode sange, Bruce Guthro har skrevet, og det er nogle fine, tra-ditionelle irske numre, han har taget op, men også fordi han altså – udover sønnike – havde fire kompetente musikere med sig. Som han selv sagde, var det nærmest De Forenede Nationer på scenen, idet han og sønnen jo er fra Canada. Fra Danmark havde han – som ved tidligere lejligheder – Peter Dencker på keyboards og Kristian Gislason på trommer. Derudover havde han sidst, men ikke mindst, fra Irland Ènna O’Cronin på sækkepibe og fløjter og i særdeleshed Roisin Ryan på violin og vokal. Sidstnævnte tryllebandt publikum både med sit violinspil men i sandhed også med sin rig-tig, rigtig fine og flotte vokal. Hun var fantastisk.
Egentlig er det lidt sjovt, det her med violinen. Mange danskere elsker at hade violinen som instrument og især dens klang, men når den optræder i sammenhæng med keltisk musik, overgiver næsten alle sig. Men det er sørme også svært at holde fødder og hænder i ro, når de keltiske toner og rytmer klinger ud ad højttalerne. Vi har et eller andet fællesskab med de skotske og de irske, dér.
Som nævnt var det primært numre fra Guthros ”Celtic Crossing”, der var på repertoiret denne tors-dag i Stubhuset, men vi blev også lige præsenteret for et par numre fra en kommende jule-CD fra Bruce Guthro. En jule-CD også i keltisk tegn. Først var det titelnummret ”Bound for Bethlehem” fra CD’en, der jo rent tekst- og titelmæssigt indlysende har noget jul over sig. Siden var det så ”Auld Lang Syne”, som i Canada bliver brug som nytårssang, men som vi – iflg. Bruce Guthro – bruger både ved begravelser, fødselsdage og øl-drikninger. Naturligvis blev der stemt i på dansk med og gynget med på ”Skuld gammel venskab”, inden Bruce Guthro afsluttede koncerten med nummeret ”Parting Glasses” der – meget symbolsk – også lukker albummet ”Celtic Crossing”.
Det er forunderligt at tænke på, at Bruce Guthro på det ene tidspunkt optræder for omkring 300 mennesker i Stubuset og på det andet tidspunkt står foran 30.000 eller flere i spidsen for Runrig.  Men det intime må åbenbart give ham noget. Om ikke andet giver det vi andre store oplevelser, og vi håber naturligvis, der bliver tale om et gensyn med Bruce Guthro ved en anden lejlighed i Stubhuset. Han skal være meget velkommen.