- Onsdag, 9. marts 2016
Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff



STØVRING: Lions Rebild forsøger at lave en tradition, med at samle rigtige mænd, der vil have livskvalitet, til en god og hyggelig mandefrokost. I år er det lørdag eftermiddag den 2. april.
Der skal hygges med en veltilberedt frokost fra Meny i Støvring og lokalt øl fra det genstartede Nibe Bryghus.
Der vil også være lidt musik i år fra lokale Djingo, samt amerikansk lotteri, da der gerne skal laves et lille overskud, som primært går til lokale personer eller foreninger med gode tiltag i lokalområdet.

