Alle deltagere gik i gårdhaven for at se på Sankt Hans-bålet blive tændt. Bålet havde dagcentret sørget for til lejligheden.

Det var en meget stemningsfuld aften på Ældrecentret Himmerlandshave.

Fhv. byrådsmedlem Gert Jensen, Suldrup, holdt båltale.

SULDRUP: Det blev en vellykket Sankt Hans aften på Himmerlandshave, med flot opbakning fra de 90 deltagere.
Tanja fra Himmerlandshaves køkken havde tilberedt en dejlig tre-retters menu, som blev nydt i fulde drag.
Underholdningen stod Marianne og Villy Kragelund for, med dejlig musik og sang, og musikledsagelsen til de mange sommersange, som blev sunget af den store forsamling.
Båltalen blev holdt af forhenværende byrådsmedlem Gert Jensen, som i sin tale kom ind på glæden ved midsommer og glæden ved de gode kræfter i Suldrup, bl.a. af ”Senior Service”.
Gert Jensen sluttede sin tale med at opfordre alle til at være positive og venlige i deres liv og færden, da det kan gøre livet noget lettere.
En meget stemningsfuld  aftenen sluttede med Midsommervisen - alt imens regnen ophørte og solen brød igennem.   


e-max.it: your social media marketing partner