AARESTRUP: Fredag den 6. september begynder Aarestrup-Haverslev kirkers pigekor igen efter sommerferien.
Koret optager også nye piger fra både Haverslev og Aarestrup. Så er man pige, går i 4.-7. klasse og kan lide at synge, er man meget velkommen til at møde op den 6. september i Haverslev Kirkecenter.
Pigekoret synger et bredt repertoire af både nye, rytmiske sange, flotte salmer og flerstemmige sange. Undervejs arbejdes der med stemmetræning, noder, rytmer og musikforståelse samt med at lære at optræde for andre.  Koret medvirker af og til ved forskellige arrangementer i kirkerne. Disse arrangementer ligger typisk på en hverdags-aften.


e-max.it: your social media marketing partner