I denne tid fejrer Eva og Evan Bisgaard, at det er 15 års siden de åbnede Bisgaard Vinhandel i Jernbanegade.

Evan Bisgaard flankeret af Mia, Michael og Maja.

Bisgaard Vinhandel fejrer 15 års fødselsdag.

STØVRING: Det har været 15 travle, men herlige år for parret Eva og Evan Bisgaard i Støvrings specialbutik med en fantastisk udvikling både i vinhandlen og i Jernbanegade.

- Efter 24 år som købmænd, skulle vi prøve at dyrke vores særinteresser for vin og blomster. Det at blive ”Special-købmænd” var meget anderledes end vi forventede, men vi har lyttet meget til vores kunder, og det at bygge butikken og sortiment op har været fantastisk spændende og lærerigt. Det sortiment, vi har i dag, ser noget anderledes ud, end da vi startede, siger Evan Bisgaard.

- Gode medarbejdere og leverandører har også hjulpet os meget. Vi forsøger stadig hele tiden at finde nye gode specialiteter, så butikken er spændende at besøge. 

- Dejligt er det også, som byen har udviklet sig omkring os, og det næste bliver vores nye bytorv, der også gør vores beliggenhed endnu bedre. Og så har vi fået vores datter Mia med i butikken, så fremtiden skulle været sikret, slutter Evan Bisgaard.

Fødselsdagen blev markeret torsdag, fredag og lørdag, og det blev en super god ”fest” med rigtig mange gæster.


e-max.it: your social media marketing partner