- Onsdag, 20. maj 2015

Glimt fra Rebild Kommunes kommunale dagplejedag med temaet ”Bamsefest”.

Bibifant kiggede forbi.

Onsdag den 13. maj blev der afholdt dagplejedag hos Rebild Kommunes kommunale dagpleje.
Suldrup/Sønderups kommunale dagplejere havde valgt temaet ”Bamsefest”, hvor alle børn medbragte deres egen bamse.
Alle børn og voksne hyggede sig hele dagen med fælles morgenbord, super god underholdning ved Rikke Kamedula Skovsbo, som er musikpædagog fra Rebild Kulturskole, børnefrokost lavet af Sønderup Landkøkken og eftermiddagens overraskelse i form af besøg af Jutlander Banks maskot Bibifant.
Dagen bød også på motorikbane, kuglebassin, læsehjørne med ene bamsebøger og sminkebod.
Dagen blev afsluttet med forældre kaffe i de dejlige lokaler i Suldrup Sognehus, hvor bamsefesten blev afholdt og det var en flok trætte, men rigtig glade børn, der forlod festen.
De kommunale dagplejere fra Suldrup/Sønderup Lotte, Hanne O, Lisbeth, Maibritt, Vibeke og Grethe er meget glade for den store opbakning til arrangementet og glæder sig allerede til næste års dagplejedag.

