- Onsdag, 6. august 2014

Tanja Kiib Jensen på Jessica til ringridning i Slettestrand.

Maria Sloth Guldhammer Jensen, på 4 år, fra Suldrup, fik lov at prøve ringridning for første gang, efter at ringridningen i Kongerslev var slut. På Tanja´s pony Jesssica.
VEGGERBY: Flere ryttere fra Vegger Ringridderlaug, har været rundt til de forskellige ringridninger i Nordjylland.
I Slettestrand blev det til en præmie for bedst udklædt, til Tanja Kiib Jensen på Jessica (Suldrup). Ved ringridningen i Komdrup fik Tanja Kiib Jensen en 4. plads og Lise Mortensen på Jeanett (Overlade) en 8. plads. Anette Sahl på Falkon (Hornum) endte uden for placering, anderledes godt gik det for hende i Kongerslev, hvor hun fik en 3. plads. Her fik Tanja Kiib Jensen en 5. plads. Lise Mortensen havde også taget turen til Kongerslev, men endte uden for placering. Tuie Havmann og Tabita Leigaard, begge på Spice girl, var med ude for første gang, hvilket de klarede i flot stil, begge fik ”fanget” flere ringe.
Næste weekend er der igen mulighed for at placere sig til kongeringridningen i Vegger, denne gang i Hyllebjerg. Her er der også en runde for de helt små travryttere, som har brug for at blive trukket gennem galgen. Det er dejligt at se at der efterhånden er mange steder som laver runder for de små, så de kan få lov at prøve kræfter med ringridning. En sjov og lidt mere afslappet form for ridning, og ikke mindst hygge med sin pony/hest.
Der er mange som gør sig forhåbning om at blive den endelige ringridderkonge anno 2014. Kongeringridningen bliver afviklet en uge senere i år, da det af forskellige årsager ikke kunne lade sig gøre den sædvanlige weekend. Ringridningen er åben for alle som har lyst. Publikum syntes altid at det er sjovt at se de helt små travryttere, kæmpe med at fange ringen. De mere sikre galop børn, kommer susende i en vældig fart, og de mest skrappe af dem, vælger måske at konkurrere i voksenrækken, for at få mulighed for at vinde den store pengepræmie.
De ryttere som har vundet en 1. eller 2. plads ved en af de ringridninger som er offentliggjort på hjemmesiden, er dem som kæmper i kongeringridningen, efter den almindelige ringridning.
Enkelte har vundet flere gange, men kan dog kun deltage ”en gang” i runden. Følgende ryttere har kvalificeret sig: Tanja Kiib Jensen, Suldrup. Dorte Knudsen, Skivum. Malene Birk Mortensen, Sæby. Nadia Toft, Thisted. Therese Borisholt, Dronninglund. Charmaine Carlsen, Dybvad. Rikke Steffensen, Fjerritslev. Kenneth Steffensen, Fjerritslev. Pernille Hansen, Dronninglund. Niels Kristian Jensen, Komdrup. Line Rom, Åbybro. Laura Svante, Åbybro. Katrine Hessellund, Gedsted. Niels Jørgen Fladkjær, Kongerslev. Hans Bach, Nørager. Dorte Høj, Hadsund. Janni Kiib Nymann, Gedsted. Helle Marie Carlsen, Kongerslev. Bibi Hove, Thisted. Nina Albrektsen, Fjerritslev. Inger Christensen, Fjerritslev. Lars Springborg, Vodskov.

