Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Børnehaven Skovhuset fylder i år 20 år, og det blev fejret i børnehaven fredag den 7. marts. Alle børnene i børnehaven var inviteret til fødselsdagsfest sammen med deres forældre og søskende. 130 havde meldt deres ankomst.

Der blev sunget med på bl.a. troldesangen og goddag-sangen.

Michael Back underholdt med masser af sang, musik og fjollerier.

Rigtig mange var mødt op for at fejre børnehavens fødselsdag.

STØVRING: Det var lagt op til en dag med masser af aktiviteter og godt humør, og da alle børn og voksne mødtes ved børnehavens bålplads, bød René Skat velkommen til fødselsdagen og til Michael Back, der var inviteret til at underholde med musik, sang og fjollerier. Der blev sunget troldesang, goddag-sang og børn og voksne sang med og dansede til alle numrene. Alle var med til at synge fødselsdagssang for børnehaven i det flotte forårsvejr, og som afslutning på Michael Bachs optræden, blev der sunget med på Mariehønen Evigglad.
Efter fællessange og underholdning var der kaffe/te og kakao og boller til alle.
Mange benyttede sig af, at der blev tændt bål på bålpladsen og spiste deres boller ved bålet, mens andre hyggede sig ved borde-bænkesættene tæt ved huset.
Som afslutning på en god eftermiddag hjalp alle hinanden med at rydde op, og så var der tid til at ønske hinanden god weekend efter en god fødselsdagsfest.


e-max.it: your social media marketing partner