På søndag skal vi høre om Jesus som den gode hyrde, der vogter sine får mod ulvene og leder dem til hvilens vande. Der er den gode hyrde, og der er den dårlige hyrde, men den dårlige bærer et umiskendeligt tegn. Den dårlige hyrde kan ikke lide dig og vil derfor altid lave dig om!
Vi elsker vore børn og vil gerne være gode hyrder for dem og lede dem uden om alle farer og frem til ”hvilens vande”. Vi kan tale hårdt til dem og straffe dem på mange måder, men vi vil ikke lave dem om, for vi elsker dem jo.
Det har alle dage været kærlighedens væsen ikke blot at glæde sig over et andet menneske, som det er, men også at ville have et andet menneske til at glæde sig over sig selv, som det er.
Det er her, at du ser Jesus som den gode hyrde. Han vil ikke være hyrde for mennesket i en forbedret udgave, men for mennesket, som det er bag alle facader og gitterværker, for det menneske, hvis liv blev forvredet og vansiret, som for det menneske, der til forveksling ligner alle andre masker i strikketøjet. Og så kalder han med sin stemme på alle, der er fyldt med selvforagt og selvovervurdering og siger: Jeg er den gode hyrde!