Af: Af Margit Strauss Hansen, kostvejleder, Rebild Kommunes Sundhedscenter

Minus 30 kilo er det næsten blevet til for Maibritt. Hun var begyndt at få ondt i knæene, følte sig meget fed, havde det ”træls” med sig selv og blev bare tykkere og tykkere. Sidste år begyndte hun på en omlægning af hendes livsstil, og efter at have klaret de første kilo på egen hånd, startede hun på et af Sundhedscentrets vægttabshold sidste efterår.

Minus 30 kilo er det næsten blevet til for Maibritt.

STØVRING: Her har hun gennem 8 uger bl.a. fået inspiration til sundere madvaner, hvordan man kan gennemskue varedeklarationen og hvordan hun kan arbejde med de udfordringer, der er i forbindelse med at tabe sig.
Der bliver bl.a. snakket om, hvordan man klarer familiesammenkomster, hyggespisning og holder fast, når det er svært. Samtidig har det også været en hjælp at skulle ”står til regnskab” en gang om ugen overfor de andre. Efter kurset er afsluttet bliver hun stadig fulgt af Sundhedscentrets kostvejleder.
Noget af det mest afgørende for Maibritts succes med vægttabet er, ifølge hende selv, at hun har fundet motivationen ved at kombinere sunde madvaner, hvor hun ikke føler, at hun savner noget, med glæden ved at bevæge sig. Hun går til TRX (styrketræning for bl.a. ryg og mave), fitness og løber. For nylig har hun også fundet cyklen frem fra gemmerne.
Majbrit har stadig mod på at smide de sidste overflødige kilo, og hun oplever, at den nye livsstil giver hende mere overskud i hverdagen. Hun er helt indstillet på, at det ikke er en kur, hun er på, men at det er sådan hun skal leve resten af livet.
Til daglig arbejder Majbrit som dagplejer og har derfor nogle lange arbejdsdage, alligevel har hun fundet tid til at prioritere motionen.
Alle borgere i Rebild Kommune har, som Majbrit, mulighed for at få hjælp til at tabe sig. Enten gennem gratis individuel vejledning hos Sundhedscentrets kostvejleder, hvor varighed og indhold tilpasses borgerens behov. Nogle kommer én enkelt gang, mens andre ønsker opfølgning gennem en længere periode. Ellers kan man melde sig på et vægttabshold, som udbydes et par gange om året - primært i dagtimerne.
Man kan udover vægttab også få hjælp til sine madvaner i forbindelse med diabetes, hjerte-karsygdomme, KOL, kræft, osteoporose, underernæring og hvis man har brug for en generel gennemgang af sine madvaner.


e-max.it: your social media marketing partner