KIRKETERP: En flot opvisning, som afslutning på dans til populær musik, blev vist i Kirketerpskolens gymnastiksal onsdag den 11. december.
Først dansede pigerne forskellige danse, som de selv har været med til at komponere under ledelse af Karina Rosenkilde Adamsen. Der blev vist stor opfindsomhed, og pigerne gik op i det med liv og sjæl.
Efterfølgende var det ”leg med redskaber”, som viste forskellige cirkus/artistnumre, der var blevet øvet på i efteråret.
Ulla Andreasen var tovholder for denne opvisning, hvor der var flot opbakning fra forældre og pårørende.
Efterfølgende var der stort tag selv bord i skolekøkkenet, hvor familierne selv havde medbragt mad til, og der blev rigtig hygget.
Byrsted Hjeds Idrætsforening, som var arrangør,  syntes, det var en dejlig afslutning og opvisning på efterårets aktiviteter på Kirketerpskolen.


e-max.it: your social media marketing partner