Dette skoleårs partnerskabsaftaler er nu godt i gang.

Her nyder indskolingselever, at formanden for Ældre Sagen Lisse Trads læser op i Boghjørnet.

Også Nanna Mølgaard er med til at give de mindste på skolen en stor oplevelser. I december blev der kreeret flotte dekorationer.

Tidligere viceskoleleder Niels Jørgen Odgaard er oplæsningsonkel for de yngste elever.

SULDRUP: Lisse Trads, formand for Ældre Sagen, fortæller om Boghjørnet i skolens læringscenter:
Der er en hyggelig atmosfære med sofa, lænestol, bogskab og kaffe med avis. Nyere bøger, som man kan tage med hjem - især hvis man har en bog med hjemmefra. Boghjørnet er åbent for alle.
Skolens elever kommer i læringscentret for at låne bøger, mens Boghjørnet har åbent og det afføder hyggelige situationer. Deltagerne i Boghjørnet virker som fluepapir, og de yngste elever vil gerne snakke, have læst op og så videre.
- Det kan være svært at finde tid til at ‘passe’ Boghjørnet hver anden tirsdag, især hvis der ikke kommer flere, der vil have en snak om bøger. Man har her en enestående chance for at få en læseoplevelse og hygge sig med andre mens man læser eller at få en snak om, hvad man læser – om det er en bog eller avisen, så kom endelig næste gang tirsdag den 20. januar, slutter Lisse Trads.
I SFO-regi kommer Myrevennerne én gang pr. måned. Det er Solvejg Jensen, Nanna Mølgaard og Lisse Trads, som her er med til at give de mindste på skolen en anderledes oplevelse. - Vi bager - sammen med børnene - boller til alle, vaniljekranse og pebernødder til alle og i december blev der lavet en dekoration til alle, hvis man vil være med. Vi tager absolut ikke arbejde fra pædagogerne, men vi er et supplement, fortæller Lisse Trads.
Her er der rift om at få Lisse til at læse op, især hvis man selv må være med til at vælge bogen - og det må man! Nej, mere rigtigt sagt: Det skal man!
 Partnerskabet om de to aktiviteter fortsætter skoleåret ud, så man kan nå at være med endnu.


e-max.it: your social media marketing partner