Igen i år byder Lions klubberne LC Rold Skov og LC Arden på en hyggelig Sct. Hansaften ved St. Økssø.

Traditionen tro er der igen i år Sct. Hans bål ved St. Økssø og i år kan de arrangerende Lions klubber LC Rold Skov og LC Arden byde på både en national kendt båltaler, samt dansetrup med internationalt islæt. Det er i år Tina Nedergaard, tidligere undervisningsminister og kommende borgmesterkandidat i Mariagerfjord kommune, der holder dette års båltale ved St. Økssø.
Her udover er der i år besøg af den afrikanske dansetrup fra Skørping, som sørger for underholdningen sammen med Stardust Duo.
Pladsen ved St. Økssø åbner allerede kl. 18.30 og der vil være mulighed for at købe sin aftensmad på pladsen, hvor der sælges både frikadeller, pølser og kartoffelsalat og naturligvis drikkevarer, samt kaffe og kage. Som det også er tradition, så vil der være mulighed for at bage snobrød og hygge sig med forskellige aktiviteter, mens der varmes op til midsommervise og bål på søen.
Netop Sct. Hans aften er det tilladt for alle at køre gennem skoven til søbredden ved Mosskov Pavillonen. Det er ikke svært at finde vej gennem skoven.
Så det er utrolig let at komme til Sct. Hans bål ved St. Økssø og du skal bare tage familien og dine gode venner under armen og møde op.

DS & HH

 


e-max.it: your social media marketing partner