- Tirsdag, 9. oktober 2012
Pernille Rydberg fra Øster Hornum og hesten Nørgaards Laval var den 30. september til stævne i Farsø Rideklub, hvor det årlige områdemesterskab blev afholdt.

Pernille og Laval i én af hovedrunderne.
Af Pernille Rydberg
Foto: Anni Gram
Ekvipagen, der til dagligt træner i Sportsrideklubben Aalborg, stillede op i områdemesterskabet for hest som gik i LC (100 cm) og LB (110 cm), hvor i alt 16 ekvipager var tilmeldt.
I første hovedrunde leverede Pernille og Laval en rigtig flot runde med nul fejl.
I anden hovedrunde leverede de endnu en flot fejlfri runde. Derved gik ekvipagen, sammen med fire andre ekvipager, videre til omspringningen som gik i LB.
Her red de endnu engang fejlfrit og sluttede på en flot andenplads i områdemesterskabet kun slået med 2,5 sekunder.
Til præmieoverrækkelsen fik Laval den store blå og hvide rosset i pandebåndet, og en meget stolt Pernille fik hængt sølvmedaljen om halsen. En rigtig god dag for dem begge.

