- Tirsdag, 1. april 2014

SKØRPING: Jagten på poster i Rold Skov starter lørdag den 5. april fra mødestedet ”Røverknolden”. Her vil man blive modtaget af erfarne medlemmer fra Rold Skov Orienterings Klub. De vil vejlede omkring valg af ruter, kortets udseende og hvordan man finder vej.
På Find vej Dagen kan man – alene eller sammen med familie eller venner – tage på jagt efter poster i det fri, løbe eller gå, man bestemmer selv tempoet. ”Find vej i Rold Skov” er en forenklet udgave af orientering - en skattejagt, der bringer dig rundt til skovens seværdigheder.
Der er mange ruter at vælge imellem, fra børneruter for helt små over større børn og voksne. Der er også ruter for dem, der vil have sig en noget længere løbetur.

