- Onsdag, 25. september 2013


Børnene ankom om lørdagen spændte og forventningsfulde. Herefter fik man hentet heste ind fra folde og fik dem nusset og striglet. De blev sadlet op, og børnene fik undervisning af to hold - et-øvede og øvede. Der var også agility og traktortræning med den nyindkøbte traktor.
Der var stor snak om, hvor man skulle sove. Planen var egentlig Spejderhuset i Aarestrup, men det er vel hestetøser, så det blev i stalden i en boks med halm ved hestene, for de fleste vedkommende, mens nogle også sov i stuen.
Efter en god nats søvn stod den på morgenmad, bagning af hestebolsjer, ridning med ringridningsdyst, hvor vindere fik æren af en snurretur af rideunderviseren. Der blev også tid til striglekonkurrence, hvor hestene blev flot pyntet med blomster og striglet så de skinnede.
Efter middagsmaden kom Valther Haarup med hestevogn trukket af hans hest, Elvis. Så gik turen i frisk trav gennem Aarestrups gader, og man endte hos Valther, hvor man fik lov til at hjælpe med at spænde fra, og undre sig over, hvorfor der var sådan noget hvidt noget på hesten. Det var skum/sved, så Elvis fik et dejligt skyllebad.
Så gik turen retur til Stubberupvej, hvor forældre var klar til at hente børnene.

