500 besøende havde fundet vej til Åben Stald hos Malene og Allan Sørensen, Byrstedvej 77, i forbindelse med Lely’s 20 års jubilæum

Flere udstillere var mødt op med traktorer og maskiner.

Hoppeborgen var naturligvis det store hit blandt børnene.

De mange besøgende kunne få stillet sulten ved pølsevognen.

Den 10. oktober 2011 købte Allan og Malene ejendommen Vasegaard, og gik i gang med at renovere kostalden med to nye Lely A4 malkerobotter, Lely spalteskraber, Lely kobørster og Lely aktivitetsmåler ved kvierne.
Den 29. november malkede de ind i de to nye malkerobotter. Indmalkningen tog kun fire dage - en rigtig nem indkøring, da køerne kom fra robotter i forvejen.
Alle de fremmødte var meget interesserede i at se, hvordan sådan nogle robotter kunne malke, især den ældre generation af landmændene. De så hvordan robotten fandt koens patter, vaskede dem og bagefter fik dem malket – og det hele kan desuden følges på en pc-skærm.
Der var også noget for de mere maskininteresserede, da der var flere udstillere mødt op med traktorer og maskiner.
Ligeledes kunne man også få en snak med diverse leverandører og bygherrer.
Også sulten kunne man få stillet - med varme pølser, og der blev serveret kaffe og småkager, vand og øl.
For børnene var det store hit hoppeborgen.
Selv vejret viste sig fra den fine side, så det var en rigtig god dag.


e-max.it: your social media marketing partner