- Onsdag, 22. juni 2016
2.abc på Skørping Skole havde torsdag den 16. juni inviteret forældre og søskende til premiere på skuespillet Rakethelikopteren.

De dygtige skuespillere fra Skørping Skole.
SKØRPING: Rakethelikopteren handler om to børn, der rejser til de forskellige verdensdele for at tale med de lokale og filme musik og dans fra landene.
Klasserne havde arbejdet intenst i to uger med at lære replikker, sange og lave kulisser og det var derfor en stor oplevelse endelig at kunne vise Rakethelikopteren for først 0. og 1. årgang om formiddagen og dernæst forældre og søskende om eftermiddagen.
2. årgang høstede et velfortjent bifald for den fantastiske præstation - både ved generalprøven og til premieren, og de mange glade elever er allerede begyndt at glæde sig til næste gang, der står skuespil på skoleskemaet. Men først venter en god, lang og forhåbentlig varm sommerferie.

