AARESTRUP: Trods det våde vejr blev der afholdt St. Legedag i Aarestrup for godt 30 børn og voksne. Det var en eftermiddag med masser af leg og hygge imellem regndråberne.
Dagen bød på tumlen i hoppeborg, mooncars, rundbold, hestevognskørsel med Magnus Qvist, klodsekast, hvor man kunne vinde en tur til Skotland sammen med de Sorte Spejdere fra Aarestrup.
Som afslutning blev der tændt op i bålsted af byens spejdere og bagt snobrød. Det var tydeligt at se, at det ikke kun var børnene, der nyder årets store legedag, de voksne boltrede sig også godt.
Traditions tro var det Aarestrup Gymnastik- & Idrætsforening, der stod for arrangementet, sammen med De Sorte Spejdere i byen.


e-max.it: your social media marketing partner