- Onsdag, 26. januar 2011

STØVRING: Helena fra Støvring var en af de over tusinde børn og unge der i sommeren 2010 tilmeldte sig castingen på den nye lav budget spillefilm Kufferten.
Efter flere casting runder fik hun hovedrollen som 10årige Marie i en spillefilm foregående under 2. verdenskrig.
I filmen skal hun bla. spille overfor Therese Glahn, Michael Asmussen og Sofie Lassen Kahlke, samt flere kendte skuespillere.
Fælles for alle skuespillere er at de tror så meget på det ambitiøse projekt at de har indvilliget i at arbejde gratis under hele forløbet.
I sidste weekend mødte Helena for første gang de andre unge skuespillere, der skal være med i filmen hvor hun skulle øve scener, og spille sammen med bla. 11-årige Laurids Rolann der fik sin film debut i september 2010 da han spillede hovedrollen i spillefilmen Søde Lille Du.
Helena blev valgt til rollen fordi hun kunne det hele, og var ambitiøs og engageret. Hun medvirkede også i Søde Lille Du, men dengang som statist.
Ud over Helena spiller Simon S. Jensen fra Støvring også med i filmen. Og han og Helena kender allerede hinanden godt, de har nemlig tidligere været dansepartnere. Simon skal spille en lidt mindre rolle som en af drengene på et børnehjem.
Filmen er skrevet og skal instrueres af den kun 20-årige Charlotte Madsen der tidligere instruerede og skrev Søde Lille Du.
Optagelserne til filmen begynder i april 2011 og den knap to timer lange film får biograf premiere i maj 2012.
”Kufferten” er et comming-of-agedrama om tillid, fantasi og kærlighed midt i en verden der prøver at holde sig så langt væk fra netop det, som muligt.
I en lille jysk landsby er Marie midt i at fejre sin 10-års fødselsdag, da en flok tyske soldater anholder hele hendes familie. Maries 14-årige fætter Sebastian tager hende med på en rejse langt væk fra det velkendte miljø for at finde de forsvundne forældre. En rejse hvor Marie må opdage hvem der i virkeligheden er de gode og de onde i en krig, som hun aldrig selv har kæmpet før nu.

