Flagene var hejst på Hjedsbækvej 2, da Støvring Kraftvarmeværk lørdag den 8. oktober fejrede 50 års jubilæum.

De mange gæster blev vist rundt.

I 2004 blev ”hjertet” i Støvring Kraftvarmeværk fornyet, og tre store GE Jenbacher kraftvarmeenheder blev installeret.

Tryllekunstner Mikkel Gundersen imponerede med sine tryllerier.

STØVRING: Lørdag den 8. oktober fejrede Støvring Kraftvarmeværk sit 50 års jubilæum med et åbent hus-arrangement. Mange var mødt op for at se værket,  som dagligt leverer varme til 2.396 husstande i Støvring,  og de blev mødt af en veloplagt bestyrelse og personale, der med stolthed viste værket frem.
Det nuværende kraftvarmeværk på Hjedsbækvej 2 blev taget i brug i 1973, og afløste det gamle værk, der lå på Vestervænget i den centrale del af Støvring. Det nye værk blev i første omgang oliefyret, men i 1983 gik man over til kul, idet der politisk blev efterlyst en reducerede afhængigheden af olie og i en årrække leverede det kulfyrede værk en sikre, billigere og stabil varmeforsyning.
I 1994 blev lovgivningen ændret og det kom til at bestemme værkets fremtidige brændsel. En ny lov om decentral kraftvarmeproduktion krævede nemlig, at kulfyrede varmeværker skulle konverteres til fyring med naturgas, og Støvring Varmeværk var blandt de første, der skulle omstilles. I konsekvens heraf blev det vedtaget, at opføre et naturgasfyret kraftvarmeværk.
Det første spadestik til de meget omfattende ombygninger, herunder også nye kontorfaciliteter, blev foretaget i december 1993, og den store ombygning sluttede med den officielle åbning af Støvring Kraftvarmeværk 11. november 1994.
Det færdige resultat blev ét af de mest moderne, decentrale kraftvarmeværker, der er bygget i Danmark.
Byggeriet er præget af en unik arkitektur, som er smukt indpasset i landskabet, og det er tilmed præmieret med “Den gyldne mursten” af daværende Støvring Kommune - i dag Rebild Kommune.
Igen i 2004 blev ”hjertet” i Støvring Kraftvarmeværk fornyet, og tre store GE Jenbacher kraftvarmeenheder blev installeret. Disse har været en medvirkende faktor til, at værket var klar til det liberaliserede elmarked og desuden har de leveret driftsikker varmeforsyning igennem årene.
Det var således et velkørende og fremtidssikret kraftvarmeværk, som blev fremvist de mange fremmødte forbrugere, der interesseret blev vist rundt på Støvring Kraftvarmeværk.
Udover fremvisningen bød jubilaren også på lidt godt til ganen, og tryllekunstneren Mikkel Gundersen imponerede gæsterne med sine flotte numre.
Værkets forbrugere kan i øvrigt glæde sig til, at de i weekenden modtager en jubilæumsbog, der er skrevet af journalist Anneke Lyngholm i samarbejde med driftsleder Claus Haparanda, formand Søren Kjær og næstformand Jan Kragelund.
DS&HH.


e-max.it: your social media marketing partner