- Onsdag, 6. maj 2015
Af: Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff

Glimt fra sidste uges træning med ”Rigtige mænd”.
Tirsdag i uge 18 mødtes ”Rigtige mænd” Rebild i Hadsund, hvor der blev trænet en times tid nede ved vandet. Her udførte deltagerne HIIT (high intensity interval træning) og de seje mænd blev virkelig udfordret på deres kondition.
Efterfølgende blev der prøvet træningstøj. Mændene har samlet sponsorpenge sammen, så de nu allesammen kan få et sæt cykeltøj og et sæt løbetøj.
Ved næste træning er det atter Lindy Aldahl, der står for træningen og her skal de ”Rigtige mænd” ud at prøve kræfter med mountainbike i Rold Skov.

